Brandolinis Lov

Har du nogenside været så overvældet af din kommunikation med Jobcenteret, at du ikke vidste hvordan du skulle svare? Var i tvivl om sagen var værd at kæmpe for, i det hele taget? Tænkt, at det var nemmere bare at give op og lade dem "få ret"?

Hvis du har det, er der sandsynligvis en god grund til dette. Jobcenteret gør nemlig — helt bevidst — liberalt brug af Brandolini's Lov.

Brandolini's Lov handler om, at:

det kræver en større indsats for at modbevise en fejlagtig påstand, end at producere selve påstanden.

Enhver kommunikation eller interaktion med Jobcenteret kræver, at du sætter dig ind i deres (oftest ligegyldige) skriverier, undersøger den tilhørende jura, og udarbejder et svar. Du skal med andre ord blive din egen researcher og advokat.

Det har mange ledige simpelthed ikke overskud til. Plus, Jobcentret har en hær af jurister der sikrer, at din kommunikation med dem kommer til at ligne denne udveksling:

DU: Jo, jeg har ret
DE: Nej, vi har ret
DU: Jo, jo, jeg har ret
DE: Nej nej, vi har ret
DU: Jo, jo jo, jeg har ret
DE: Nej nej nej, vi har ret

— og sådan i det uendelige. Det er nemt at se, hvem vinder i det lange løb; det gør Jobcenteret. At diskutere med Jobcenteret er en udmattelseskrig: den der har mest udholdenhed, vinder. Og Jobcenterets budget er langt større end din.

Jobcenteret vinder ikke, fordi de har ret. De vinder, fordi de får dig til at give op.

Og sådan tager Jobcenteret røven på dig.

Læs mere: Brandolini's Lov.