Vidensbank, case #1

Sagens forløb

Borger har øget sensitivitet overfor blåt lys, som gjorde at borger måtte stoppe med arbejde indenfor sit felt (IT) i 2017. Borger har været til undersøgelse på Rigshospitalet Glostrups øjenklinik, som har fastslået ingen øjensygdom og beskrevet de skånehensyn, han skal følge ved skærmarbejde.

For at følge disse skånehensyn, har borgeren måttet indrette en hjemmearbejdsplads, så at skærmarbejde kan udføres.

Juni 2023: borger får deltidsarbejde indenfor fitness og udeliv (også et område, han er kompetent indenfor). Borger søger andre jobs i fritiden, og arbejder på at blive freelancer.

August 2023: borger bliver af Jobcenteret vurderet som aktivitetsparat. Begrundelse: "du vil ikke samarbejde" og "du har været væk fra arbejdsmarkedet i alt for lang tid."

September 2023: borger har ansøgt Jobcenteret om at godkende et kursus for selvstændige, så borger kan hurtigere blive freelancer. Jobcenteret og Ankestyrelsen afslår på det grundlag, at:

det er urealistisk at borger vender tilbage til IT-branchen
borger har ingen forretninsplan.

Borger sender en forkortet version af sin forretningsplan til Jobcenteret, for at bevise at Jobcenteret tager fejl.

Borger bliver tildelt en afdelingschef som sagsbehandler (de andre sagsbehandlere synes, borger er for svær at have med at gøre).

Borger bliver af afdelingschef henvist til Væksthuset. Ifølge planen, skal borgeren på Væksthuset have fokus på hans "sundhed, hverdagsmestring, og psykiske helbred". Borgeren klager og forlanger, at Jobcenteret dokumenterer, hvilke problemer med "sundhed, hverdagsmestring, og psykiske helbred" borgeren måtte have. Jobcenteret sender klagen videre til Ankestyrelsen, som giver Jobcenteret ret idet borgeren jo selv har bedt om at få dokumenteret sine problemer med "sundhed, hverdagsmestring, og psykiske helbred".

Væksthuset melder ud, at målet med forløbet er "at finde job snarest muligt". Borger fremviser omfattende dokumentation (CV, erfaring, udtalelser, portefolio, projekter) idet han håber at dette kan blive til nye kontakter og muligheder. Der bliver udarbejdet en ambitiøst handlingsplan hvor jobsøgning på både IT- og fitness-områdene, såsom personlig kontakt til virksomheder og sparring. En række konkrete virksomheder bliver nævnt.

Tre måneder og tre møder efter er ingen jobs eller kontakter formidlet på trods af omfattende brainstorming og inspirerende diskussioner.

På et tidspunkt tager Væksthus-konsulenten initiativ til et møde med Væksthusets IT-chef og borgeren, for at der kan ske "vidensdeling". Borgeren afslår.

Væksthuset laver en rapport som slutter med den konklusion, at borgers IT-kompetencer er mindre end dem, borgeren udgiver dem for, og at han ikke vil kunne opnå job i IT-branchen uden en forudgående praktik, for at virksomheden "kan se ham an". Der bliver påstået, at borgeren ikke ville fremvise dokumentation på sin erfaring og tekniske formåen.

Borger melder ud, at han fremover vil optage samtaler med Væksthuset. Væksthuset afbryder forløbet.

Afdelingschefen siger til borgeren, at hun mener at Væksthusets rapport er en korrekt gengivelse af forløbet, selvom afdelingschefen:

ikke har været med til nogen af møderne
ikke har indkaldt borgeren til partshøring angående, hvad der skete.

Juni 2023 — afdelingschefen giver borgeren et valg:

Samtale på Klinisk Funktion, Frederiksberg Hospital
Forløb hos Incita med praktik som formål.

Afdelingschefen vil ikke uddybe, hvad det er ved borgers "funktion" hun vil have afklaret via en samtale med Klinisk Funktion, Frederiksberg Hospital. (Borger har aldrig haft problemer med sin funktionsevne).

Afdelingschefen vil ikke forklare, hvorfor hun ønsker en undersøgelse, når der foreligger en lægefaglig ekspertise fra Rigshospitalet Glostrup, som giver en beskrivelse af synets tilstand samt de nødvendige skånehensyn.

Afdelingschefen vil ikke forklare, hvorfor hun ikke vil rette henvendelse til Rigshospitalet Glostrup, hvis hun ønsker en præcisering af disse oplysninger.

Adspurgt om hvorfor hun vil sende borgeren ud i ulønnet arbejde (praktik), i stedet for at formidle job, svarer afdelingschefen at selvom en praktik ikke fører til job, så kunne borgeren have gavn af at "udvikle sine faglige og kollegiale kompetencer".

Borgeren har klaget til en række instanser, inklusive Jobcenter-direktionen. Klagen bliver derfra videresendt til klagesagsteamet. Den næste dag afslår klagesagsteamet synkront med Ankestyrelsen borgerens klage med samme formuleringer, som blev anvendt i sagens forløb helt fra start; altså borgerens argumentation trænger ikke igennem.

Specifikt:

borgerens ønske om at blive genvurderet som jobparat bliver ikke imødekommet
borgerens ønske om sagsbehandlerskift bliver ikke imødekommet
borgerens ønske at få tildelt en fast mentor / jobkonsulent bliver ubesvaret.

Borger mener, at:

Han er jobparat med særlige skånehensyn, og kan sagtens blive selvforsørgende indenfor tre måneder.
Det er urimeligt, at hans tilknytning til arbejdsmarkedet igennem de sidste 12+ måneder bliver ignoreret.
Det er diskriminerende at han tilbydes ulønnet arbejde (praktik), når målet med en beskæftigelsesindsats skal være selvforsørgelse, og når hans arbejdsevne er afklaret.
Det er diskriminerende at hans synshandicap bliver brugt til, at kaste skygge over hans overordnede funktionsevne.

Hvorfor er denne sag interessant

Sagen tyder på, at:

Kategorierne "aktivitetsparat" og "jobparat" bliver brugt til disciplinering af borgere; de handler ikke om, hvorvidt borgeren faktisk kan arbejde.
Ikke kun syge bliver sendt ud i praktik for "afklaring af arbejdsevnen". Det samme gør borgere som aldrig har klaget over sin funktionsevne — og hvis arbejdsevne er afklaret.
Borgerens syn på sig selv (og sin arbejdsevne) vægter mindre end Jobcenterets syn på borgeren (og dennes arbejdsevne).
Borgerens ønske om at blive selvforsørgende (samt det arbejde borgeren lægger i at opnå målet) betyder intet i Jobcenterets sagsbehandling.
Praktik (ulønnet arbejde) er den overordnede linje, som Jobcenteret principielt kører politisk — i individuelle samtaler med borgere såvel som igennem Jobcenterets leverandører.
Jobcenteret og dets partnere formidler principielt ingen jobs — samtidig med, at de bilder borgeren ind, at denne ikke kan blive selvforsørgende indenfor 3 måneder.
Der er en tæt koordinering mellem Jobcenteret, klagesagsteamet, og Ankestyrelsen. Når en borger klager, får man svar fra disse tre instanser — som indeholder identisk argumentation og næsten præcist samme sproglige formuleringer. Svarene er også timet såldes at de er givet inden, at sagsbehahandleren skal træffe en afgørelse i sagen.
Ankestyrelsen bruger gerne kognitive tricks og "kreativ misforståelse" til at misfortolke en borgers klage, give afslag, og give Jobcenteret ret.
Jobcenteret, klagesagsteamet, og Ankestyrelsen samarbejder om at give Jobcenteret ret — på borgerens bekostning. Således er Jobcenteret, klagesagsteamet, og Ankestyrelsen ikke uafhængige instanser.
Der findes to typer læger i Danmark: Jobcenterets leverandører, og alle andre. Hvis man tilhører kategorien "alle andre" betyder ens lægefaglige ekspertise ikke noget.