Du læser nr. 4 i serien Sådan tager Jobcenteret røven på dig.

24 AUG 2023

"Du skal i praktik"

En af de ting, du som ledig med garanti vil få at vide af Jobcenteret, er at du skal i praktik — fordi "praktik er vejen til job".

Først, er det helt rimeligt at antage, at ovenstående påstand er løgn. Jobcenteret underbygger nemlig ikke påstanden med nogen som helst data. Havde praktik været en kæmpesucces på beskæftigelsesområdet, så havde vi nok set Jobcenteret råbe om det, så alle kunne høre.

Men når Jobcenteret ikke engang opgør, hvor mange ledige de sender i job i det hele taget, er det klart, at deres praktik-påstande heller ikke kan tages seriøst.

Lad os se på, hvad data fra arbejdsmarkedet siger om virksomhedspraktik som institution.

Vi starter med det positive. Virksomhedspraktik kan være med til, at:

• den ledige får erfaring med et nyt område (som f. eks. led i omskoling)
• den nyddannede får indledende erfaring indenfor sit fag.

(Vi ser bort fra, at praktikken normalt er alt for kort til, at kunne resultere i nogen afgørende nye kompetencer hos praktikanten.)

Det er, hvad Jobcenteret selv lægger op til i deres officielle kommunikation:

En ansættelse i Virksomhedspraktik giver mulighed for at stifte bekendskab med et fag, du ikke kender, eller du kan få ny erfaring inden for et område, du tidligere har været beskæftiget med.

Virksomhedspraktik som ikke fører til et job, kan give den ledige nye kompetencer på CV’et og mulighed for at udvide netværket — hvilket kan bringe den ledige tættere på et job et andet sted. Dette bliver bekræftet af Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

Så man kan altså via praktik "komme ud og prøve noget nyt"; få (en smule) erfaring; og udvide sit netværk (med en uklar fremtidig værdi). Men som de fleste ledige erfarer, bliver disse ting langt fra altid omsat til et job.

Praktik er ikke vejen til job

Hvis man er ingenør, cand. scient. (naturvidenskabelige uddannelser), eller IT-uddannet, er sandsynligheden for at få et job efter endt praktik følgende:

• 66% hvis man er i privat regi
• 26% hvis man er i offentlig regi.

Det viser en undersøgelse om virksomhedernes rekrutteringspraksis, som IDA har lavet i 2020.

Værst står der til i detailhandelen. I 2019 har analysefirmaet Højbjerre Brauer Schultz udarbejdet en rapport for HK Handel på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den viser, at:

• Detailbranchen udgør 10 procent af beskæftigelsen i Danmark, men modtager 32 procent af praktikforløbene på det private arbejdsmarked.
• 15 procent af de borgere, som har haft et praktikforløb i detailbranchen, er i fast beskæftigelse efter et år, men det er kun 7 procent, som har fået job i detailbranchen.
• Antallet af virksomhedspraktikforløb er steget fra ca. 50.000 i 2007 til over 200.000 i 2019. De udgør en fortsat stigende andel af alle aktiveringsforløb.
• Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesudvalget i 2017-18 sparede Salling Group og Coop henholdsvis op til 295 mio. kr. og 284 mio. kr. i lønudgifter i 2017 gennem støttet beskæftigelse.

Ifølge Per Tønnesen (tidligere formand for HK Handel), overtager disse praktikanter i stigende grad de opgaver, som normalt bliver udført af lønnede medarbejdere.

(Kilde: Virksomhedspraktik: HK Handel vil have EU til at stoppe ’skjult statsstøtte’ i Danmark. HK Handel, 21. april 2020).

Disse forhold har fået HK Handel til at rette anklage mod den danske stat i EU-Kommissionen.

Et andet bemærkelsesværdigt forhold er, at syge borgere som bliver sendt i praktik af deres jobcenter, ofte ender med at blive sygere. Det skriver Marianne Stein i hendes artikel fra september 2020. Facebook-gruppen Jobcenterets Ofre er fuld af personlige beretninger fra syge, som sendes i praktik på trods af deres helbredsforhold, og ofte på trods af anbefalinger fra lægen. Temaet er også dokumenteret i Håbløst Arbejde fra 2022.

Så alt tyder på, at praktik, ligesom Jobcenteret i det hele taget, er en tabersag for beskæftigelsesfremme — og giver negativ afkast for samfundet. Men hvad kan egentlig forklare Jobcenterets vedvarende praktik-fetisch?

Den gode forretning

I et brev fra 10/12/2012 skriver Majbrit Berlau (Formand, Dansk Socialrådgiverforening) som en del af et høringssvar:

Reglerne betyder, at der gives 30 % i refusion for udgiften af ressourceforløbsydelsen, med mindre deltageren kommer i ordinær uddannelse eller virksomhedspraktik. Er det tilfældet gives der 50 % i refusion. Vi ved erfaringsmæssigt, at kommunerne reagerer på den slags økonomiske incitamenter [...] Kommunerne kunne med disse refusionstakster føle sig tilskyndede til altid at kræve deltagelse i virksomhedsrettet tilbud for at få den høje refusion.

Kilde: Kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse mv.

Med andre ord, så sparer kommunerne penge ved sende den ledige i praktik.

Kommunen får penge fra staten, sålænge den ledige er i systemet. Med den ovenstående refusionsregel er kommunen i stand til at fremvise "bedre" resultater på budgettet; at skabe et indtryk af, at kommunen er effektiv med sine resurser. At den kan opnå en større beskæftigelsesmæssig effekt med færre økonomiske midler.

At der er kommet en virksomhed mere, som klarer sig lidt bedre takket være den gratis arbejdskraft — er en ekstra bonus (som brevet dog ikke omtaler).

Men den ledige er højst sandsynligt stadig uden job! Det betyder, at han eller hun kan, om nogen tid, sendes i praktik igen.

Dét er da godt dansk købmandskab!

Opsummering

Sandsynligheden for, at din praktik udmønter sig i et job, er over 50% hvis:

• du har en naturvidenskabelig eller ingeniørmæssig uddannelse
• du arbejder i privat regi.

I alle andre tilfælde skal du blot huske på, at når du er tilmeldt Jobcenteret, eksisterer du for Jobcenterets skyld; ikke omvendt. For dem (og deres partnere i det private erhversliv) er du et økonomisk aktiv. Hvis ikke et overskudsskabende aktiv, så i hvert fald et omkostningsbesparende aktiv.

Siger Jobcenteret, at du skal i praktik?

Det er bare Jobcenteret, der tager røven på dig.