Baggrund, del 2

Det økonomiske sorte hul

Den danske beskæftigelsesindsats er blandt verdens allermest dyreste. Det koster 13 milliarder kroner årligt, som ifølge en opgjorelse fra Finansministeriet er tre gange mere end gennemsnittet i OECD.

Men ikke nok med det. Udgifterne til medarbejdere er steget, alt imens ledigheden falder.

En analyse fra Ase af årgang 2022 viser, at ledigheden idag er mere end halveret sident 2011 (omkring 2,5 procent svarende til godt 70.000 ledige). I samme periode er der blevet ansat cirka 2000 flere medarbejdere i landets 94 kommunale jobcentre, hvor der i dag er cirka 12.500 fuldtidsbeskæftigede.

Med andre ord:

Der er en tydelig modsatrettet sammenhæng i udviklingen af jobcenteransatte og ledigheden.

Historisk lav ledighed – historisk mange jobcenteransatte

Men hvad hvis disse udgifter kan retfærdiggøres ved, at Jobcenter-systemet virker og skaffer ledige i job? Lad os se på nogle analyser igennem tiden.

2020: Rockwool Fonden foretager en undersøgelse som viser, at det ikke havde nogen effekt på kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelse, at kommunerne skar ned på aktiveringsindsatsen.

2018: Finansministeriet analyserer fire ordninger, som er del af den aktive arbejdsmarkedspolitik:

  • "seks ugers jobrettet uddannelse"
  • "jobrotation"
  • løntilskud
  • "mentor-ordningen".

Sådan fordeler resultaterne sig:

  • De første to ordninger: negativt samfundsøkonomisk afkast.
  • Løntilskud: positivt samfundsøkonomisk afkast.
  • "Mentor-ordningen": nul-gevinst.

2007: En undersøgelse viste, at den samlede aktiveringspolitik gav et samfundsøkonomisk tab på tre milliarder kroner og havde en negativ effekt på beskæftigelsen.

Kilde: de tre undersøgelser er citeret ud fra CEPOS-udgivelsen Ja, lad os spare tre milliarder kroner på jobcentrene, vi ved jo ikke, om de virker.

Det bliver bedre!

I det samme debatindlæg påpeger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS, at de ovenstående fire ordninger som Finansministeriet undersøgte i 2018, udgør kun 1,2 milliarder kroner af de samtlige 13 milliarder kroner, som bliver brugt på beskæftigelses-området. Det er lidt over 9%.

Med andre ord:

…kender Finansministeriet ikke effekten af ni ud af ti kroner, der anvendes på området.

Vi ved alle, at beskæftigelsesområdet er komplekst (det er i hvert fald påstanden fra dem, som har deres virke i systemet). Men hvad med en simpel metrik, der er nem at spore: hvor mange job formidler jobcentre til de ledige?

Det må vel være den bedste målestok, som beviseligt kan demonstrere at systemet virker?

Mads Lundby Hansen, CEPOS:

Tilsvarende blev Beskæftigelsesministeriet i 2016 spurgt om, hvor mange job, der blev formidlet af de 9.000 medarbejdere på jobcentrene på daværende tidspunkt. Svaret fra ministeriet var, at de ikke opgør det.

Kilde: Ja, lad os spare tre milliarder kroner på jobcentrene, vi ved jo ikke, om de virker

Den aktive arbejdsmarkedspolitik:
hvad går pengene til?

Af de samtlige 13 mia kroner, der bliver brugt på den aktive arbejdsmarkedspolitik, kender vi kun effekten af 1,2 mia kroner (lidt over 9 procent). Disse 1,2 mia dækker over fire ordninger, hvoraf kun den ene har dokumenteret positivt samfundsøkonomisk afkast.