Baggrund, del 3

Den skattefinancierede propaganda-maskine

Københavns Kommune har en tradition for, at udføre årlige undersøgelser af borgernes tilfredshed hvad angår Jobcenter København. Baseret på undersøgelerne, mener Københavns Kommune at der er belæg for at tale om dokumenteret "stabil tilfredshed" med Jobcenteret.

Rettere sagt, så bliver disse undersøgelser gennemført af private virksomheder som VIVE og Ballisager, på Københavns Kommunes vegne. Lad os se på nogle eksempler:

2022

• Otte ud af ti borgere er tilfredse med deres forløb i jobcentrene. En rapport fra VIVE som også bliver omtalt på Københavns Kommunes hjemmeside.

• Ny undersøgelse: Jobcentre dygtige til at få udsatte i job. En rapport fra rekrutteringsvirksomheden Ballisager.

2021

Ledige københavnere er overordnet tilfredse med jobcenteret. En rapport fra VIVE.

2020

Borgeroplevelser af Jobcenter København 2020. En rapport fra VIVE.

Der er imidlertid en række problemer med disse undersøgelser.

Problem 1 - Bestilt af staten

Som Aktiv Socialrådgiver skriver, er VIVE-undersøgelsene bestilt af beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København. Det betyder, at VIVE, på linje med Århus Universitet og CBS, udfører bestilte undersøgelser.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken, udtrykker da også begejstring over resultaterne fra den mest nylige undersøgelse:

Jobcentrene har på det seneste været et udskældt område, hvor enkeltsager har fået lov til at dominere den generelle opfattelse af det gode stykke arbejde, der bliver udført af medarbejderne. Derfor håber jeg, at denne rapport kan være med til at nuancere billedet af borgernes tilfredshed med jobcentrene.

Problem 2 — Tvivlsomme undersøgelsesmetoder

I et debatindlæg fra 2017 nævner Detektor følgende problemer med den måde, hvorpå kommuner udfører og præsenterer undersøgelser af borgernes tilfredshed med jobcentre:

1. Overgeneralisering af lokale resultater. For eksempel var resultaterne fra en undersøgelse, der blev foretaget i fire små kommuner, forsøgt præsenteret som gældende på tværs af andre kommuner, som f. eks. Københavns.
2. Respondenternes profil er ikke beskrevet nøje. Det er ikke klart, hvordan skemaets respondenter er udvalgt: hvem der har svaret, og hvem har valgt ikke at svare. Undersøgelsens målgruppe er således ikke defineret præcist.
3. Spørgsmål formuleret uklart. Som Detektors ekspertpanel udpeger, så spørger undersøgelserne "meget generelt ind til samtalen", i stedet for at forsøge at afdække selve sagsbehandlingen; det vil sige dennes saglighed, relevans, og resultater for borgeren.

Spørgsmålet er, hvad borgerne egentlig svarer på. Flere af undersøgelserne spørger meget generelt ind til samtalen, som et overordnet begreb. Det er faktisk kun Syddjurs Kommune, som spørger direkte ind til samtalens indhold.

— Morten Hjortskov Larsen, adjunkt ved Aarhus Universitet

Kilde: Detektor: Pral med tilfredshed på jobcentre bygger på et tyndt grundlag.

Selvom denne kritik omhandler en anden undersøgelse end de ovennævnte årlige undersøgelser fra VIVE og Ballisager, kan punkter 2 og 3 direkte overføres til disse; det er uklart, hvordan respondenterne er udvalgt, og hvad det er, deres bedømmelse egentlig går ud på.

Problem 3 — Modsiger førstehånds beretninger om systemet

Mennesker som har oplevet systemet indefra har en oplevelse, der modsiger systemets egen fortælling markant. Dette gælder både tidligere ansatte og ledige borgere.

En tidligere beskæftigelsesmedarbejder igennem 13 år, Ellen-Birgitte Zorn, beretter at:

Jeg har set de allerdårligst fungerende mennesker i vores samfund blive presset til at blive endnu dårligere, fordi beskæftigelsessystemet nedbryder dem, det egentlig skulle forestille at hjælpe.

I sit indlæg i Information fra 15. juni 2022 fortæller hun endvidere om:

• kolleger, som udvikler så meget selvforagt som følge af deres virke i systemet, at de opgiver at søge et nyt job andetsteds;
• et jobcenter, hvor faglighed var en by i Rusland, hvor man sendte borgere i virksomhedspraktik på virksomhedspraktik i årevis;
• et jobcenter som ville hellere beholde en borger på kontanthjælp, fremfor at sende vedkommende på en opkvalificerende uddannelse som med 80% sandsynlighed ville resultere i et job.

I perioden 28. november til 14. december 2019 gennemførte Aktiv Socialrådgiver en undersøgelse af borgeres tilfredshed med Jobcenteret. Deltagerne i undersøgelsen blev rekrutteret via:

1. støttegrupper på Facebook, oprettet af borgere som deler dårlige erfaringer med jobcenter-systemet
2. sociale medier ved hjælp af personligt netværk
3. personlig hjemmeside.

Undersøgelsen gav i alt 68 respondenter. Her er nogle af besvarelsene:

Lærkevej er sygdomsfremkaldende

Jeg kan ikke skrive en kort bemærkning. Mange har mistet helbredet i dette vanvid og mig deriblandt. Mange er præsset over kanten og døde. Det var jeg også tæt på for par år siden.

Jeg kommer mig aldrig efter deres behandling.

Er blevet mere syg af min tilknytning til jobcentre,i hele landet.Flygtede fra kbh,til en anden kommune,i den tro at det ville blive bedre,men nej.Var og er så permanent skadet med ptsd osv,kronisk smerte patient osv osv,listen vokser,næsten fra dag til dag.

Jeg skulle søge job og stå til rådighed imens jeg kæmpede for mit liv med Tarm kræft. Systemet er de værste krænker jeg har mødt

Mine erfaringer har været blandede. Man skal være indstillet på at kæmpe med næb og kløer for at skulle have noget at have sagt . Det havde jeg i starten, men brændte ud.

Ikke uddannede SBere skal fyres

Kilde: Online evaluering af borgertilfredshed med jobcentre i København: Resultater ⋆ Aktiv Socialrådgiver

Bevidst lovbrud

I 2022 udkom "Håbløst Arbejde", en dokumentar som satte fokus på Jobcenterets mishandling af syge ledige borgere. Nedenstående udtalelse fra en af programmets deltagere opsummerer det, som mange ledige længe har vidst: jobcentre bryder bevidst loven.