Linjer for videre undersøgelse

For at Jobcenter København og dets private samarbejdspartnere skal stoppe med at være et problem for samfundet, skal der meget mere offentlig opmærksomhed på emnet.

Emnet skal gøres mere tilgængelig ved hjælp af undersøgende journalistik, uvildige økonomiske analyser, samt dokumenterede førstehånds erfaringer med systemet. Følgende emner kunne være interessante:

Det offentligt-private netværk

Jobcentre råder over et netværk af private samarbejspartnere, som Jobcentre ofte udliciterer "aktivering" af ledige til. Det kunne være interessant at granske dette samarbejde nærmere:

Hvilke kriterier gør en privat virskomhed kvalificeret til at blive samarbejdspartner med et Jobcenter?
Hvad er den økonomiske effekt af de lediges forløb hos disse samarbejdspartnere? Med andre ord, virker det?
Hvilket økonomisk incitament gælder, når en privat aktør samarbejder med et jobcenter?

Jobcentres nedbrydelses-politik

Der eksisterer et betydeligt bevismateriale for, at jobcentre gør syge borgere mere syge. Dette foregår ved, at den ledige bliver tilført yderligere stress via usaglige sagsbehandlings-forløb, aktiveringer, og sanktioner. Ud over, at denne politik på ingen måde hjælper borgeren i arbejde, resulterer den i en forværring i borgerens tilstand, og i nogle tilfælde, dødsfald.

Mønstret er så gennemgående, at det næppe kan skyldes tilfældigheder eller inkompetence; det ligner bevidst politik. Det er derfor nødvendigt at klarlægge denne nedbrydelses-kultur, og de mekanismer hvorigennem den bliver dyrket og håndhævet i jobcenter-regi.

Hvad koster Jobcenterets fejl samfundet

Det er dokumenteret, at den aktive beskæftigelsesindsats i bedste fald har en effekt, som ikke kan måles. Til gengæld bliver der hele tiden rapporteret om grove sagsbehandlingsfejl, begået af jobcentre.

Det kunne være interessant, at prøve at estimere den samlede økonomiske effekt af fejlbehæftet sagsbehandling.

Er kommunal aktivering lovlig?

Som bekendt er kontanthjælp ment som overlevelseshjælp, og kan derfor ikke sidestilles med løn. Dette forhindrer dog ikke "den aktive beskæftigelsesindsats" i at opfinde "aktiveringer", hvor ledige bliver sendt i arbejde uden løn. Aktivering er hermed:

arbejde imod ens vilje (oftest)
arbejde uden løn.

Det er derfor værd at undersøge, hvorvidt dette strider mod menneskerets-konventioner.

Behandlingen af ukrainske flygtninge

Kommuner og jobcentre stiller urimelige krav til ukrainske flygtninge om, at de skal være jobparate og selvforsørgende indenfor tre måneder. Der er rapporteret tilfælde, hvor flygtninge bliver sanktioneret eller ender som underbetalt arbejdskraft.