"Jobcenteret forsørger dig"

Tidligere har vi skrevet om, hvordan Jobcenteret bruger propaganda til at opretholde en positiv image i offentlighedens øjne. Propaganda bliver også fremstillet internt; som borger fanget i jobcenter-systemet, vil du blive udsat for indoktrinering — blot af en anden slags.

En af de første ting, du vil få at vide er, at Jobcenteret forsørger dig — og at Jobcenteret derfor forventer, at du udviser medgørlighed og er villig til at "samarbejde", når det kommer til Jobcenterets "forsøg" på at bringe dig i arbejde (såsom praktik, "aktiveringer" og deslige).

Det lyder logisk — får du økonomisk hjælp, har du pligt til at arbejde på, at blive selvforsørgende. Der er imidlertid to problemer her:

Jobcenteret får ikke ledige i job (mere herom senere).
Jobcenteret forsørger dig ikke.

Økonomen Franz Oppenheimer skrev i 1908, at der findes to måder, hvorpå man kan komme til penge: den økonomiske måde, og den politiske måde.

Den økonomiske måde er at sælge varer eller tjenesteydelser som andre mennesker er villige til at bytte deres penge for. Bageren der bager brød; arkitekten som laver plantegninger; sygeplejersken på hospitalet; en cykelforretning; en skribent på et medie — det er allesammen eksempler på, hvordan mennesket kombinerer sin personlige energi med naturens råvarer for at producere noget, som har værdi for andre.

Den politiske måde er at tage penge fra dem, der gør alt det ovenstående.

Det er nemt at se, i hvilken kategori vi finder Jobcenteret. Det bliver nemlig betalt af de skattepenge, som bliver indsamlet fra mennesker der producerer varer og tjenesteydelser af værdi; Jobcenteret producerer intet selv. Ergo tjener Jobcenteret ikke sine egne penge.

Men hvis Jobcenteret ikke tjener sine egne penge, hvordan kan de så forsørge dig?

Jobcenterets medarbejdere kan jo ikke engang forsørge sig selv. Det er netop grunden til, at de har søgt ind i den kommunelle verden, hvor de er beskyttede fra den konkurrence som hersker på arbejdsmarkedet.

I Jobcenterets regi er disse individer afskærmet fra de kampe, nederlag, og sejre der udspiller sig i det virkelige liv — hvor man skal bidrage med sit bedste, og på lige vilkår med andre.

De lever trygt på længevarig offentlig forsørgelse, hvor ens løn og stilling ikke afhænger af de resultater, man leverer. Hvor de samlede kaffepauser er længere end selve arbejdsdagen. Folk som "arbejder" på denne måde kan ikke forsørge nogen — per definition.

Sandheden er, at du er forsørget af den almindelige skatteborger, når du er på kontanthjælp. Skatteborgeren som går på arbejde, betaler sin skat, og ikke interesserer sig for, hvad der efterfølgende sker med pengene.

Det som efterfølgende sker, er at Jobcenteret administrerer disse skattepenge på vegne af den løbende politiske dagsorden; resultatet kan ses her og her.

Men forsørge dig, det gør Jobcenteret ikke. Det er bare en bunke bureaukrater, som har udviklet lidt for mange ejerfornemmelser overfor dig, fordi de føler sig alt for trygge i deres alt for nemme pseudoarbejde.

Sådan tager Jobcenteret røven på dig.